H.C. Lyngbyes netværk - Hornemann og Hofmansgave

H.C. LYNGBYE ÅR 2017: Efter at H.C. Lyngbye havde afsluttet sin teologigrad ved Københavnsk Universitet 1812 med høje karakterer, burde næste trin i hans karriere være, at han fik tildelt et kald som præst. Men præsteembederne hang ikke på træerne og måske havde Lyngbye heller de tilstrækkelige personlige forbindelser til de dele af enevældens magtstruktur, der uddelte embeder. Det gik i hvert fald trægt og han måtte gennem mange ansøgninger før det lykkedes til sidst, desværre med et økonomisk dårligt kald. Økonomien i det danske samfund omkring nederlaget i 1814 gjorde heller ikke hans situation nemmere. Det var trange tider.

Som mange andre nyuddannede teologer måtte Lyngbye efter at have dimitteret fra universitetet finde en alternativ levevej, som på denne den tid for det meste var at blive ansat som huslærer hos mere formuende folk. 
Lyngbye havde før haft en lærerstilling gennem fire år hos en præst i Vendsyssel. Dette var efter han i 1803 havde afsluttet første del af sit universitetsstudie bestående af de oblikatoriske eksamer ”philologicum og philosophicum” og for forberede sig og at skaffe økonomi til teologistudiet. Det var under dette ophold i den nordjydske natur, at hans interesse for botanik tog form og hans herbarium voksede sig tykt.

Huslæreren Lyngbye

Under sit teologistudie i København 1810-1812 var H.C. Lyngbye allerede da i god kontakt med professor J.W. Hornemann, leder af Botanisk have og redaktør af botanikværket Flora Danica, netop på grund af det nordjydske herbarium, der fik professorens øjne op for Lyngbyes talenter. 

Botanikprofessoren havde en ven og fagfælle i godsejeren Niels Hofman Bang (1785-1855) på Nordfyn, som ejede og drev godset Hofmansgave tæt ved udmundingen af Odense Fjord, men han botaniserede også flittigt. 
Hornemann vidste, at Hofman Bang netop på dette tidspunkt havde brug for en lærd og kvalificeret huslærer til sin ni-årige søn Niels Erik. Hornemann vidste også, at Lyngbye havde brug for et levebrød, indtil et præstekald dukkede op. Ergo bandt Hornemann de to løse ender i sit netværk sammen.

Den 29. februar 1812 skriver Lyngbye til Hofman Bang fra værelset på Regensen i Store Kannikestræde og bekræftiger aftalen om en huslærerplads: 
»Ved denne Måneds (Februari) Udgang er ingen Baand, som mere holde mig til Hovedstaden og jeg kan da tiltræde, naar det skal være. Jeg har altsaa den Ære hermed at melde at jeg helst ønsker at afreise herfra den 14dn Marts; men i forvejen bør jeg tilmelde Dem dette mit Forehavende, og indhente Deres Bestemmelse desangaaende for at erfare om De dermed er fornøjet eller ikke, da jeg ellers gierne retter mig efter Deres Ønsker.« 

Senere i brevet konfirmerer Lyngbye den økonomiske aftale: »200 Rigsdaler har De sendt mig i Forskud …, og takker for Deres Godhed. - 500 Rigsdaler har De lovet i aarlig Løn, og dermed er jeg også fornøjet for det første Aar;« 
Forsat forsikrer Lyngbye: »- For Deres Søns undervisning skal jeg i sin Tid giøre mig al Umage, og hans Fremgang skal blive Formaalet for mine bestræbelser.« 

Lyngbye og godsejersønnen Niels Erik

Lyngbye opfyldte sit løfte, selvom han ikke underviste sønnen Niels Erik Hofman Bang (1803-1886) helt frem til han begyndte på den velestimerede kostskole Herlufsholm i oktober 1819. Niels Erik tog studentereksamen derfra i 1822, fortsatte sin uddannelse og gjorde siden karriere i København, Brandenburg og Sverige, indtil han overtog Hofmansgave efter faderen. Han udviklede sig til en dygtig landøkonom og fremtidsorienteret landmand, der tilførte mange forbedringer til dansk landbrug. Han oprettede blandt andet en af de første danske landbrugsskoler. Niels Erik havde ikke den progressive interesse for landbrug fra fremmede, for faderen Niels Hofman Bang var som barn af Oplysningstiden levende interesseret i alt omkring jordbrug, landbrug og alle de økonomiske aspekter deraf. Derfor var en bred grundig uddannelse også en selvfølge for godsejersønnen og den nye huslærer leverede varen. 
H.C. Lyngbye og hans succesfulde elev fra Hofmansgave holdt siden kontakten. De brevvekslede til tider og Niels Erik besøgte senere Lyngbye på hans præstegård i Gilleleje.

Niels Erik Hofman Bang arbejdede som sin far med at forbedre landbrugets økonomiske udbytte, blandt med fåreavlens fremgang i Danmark. Her er en tegning af spolerok han har udført i 1826.

Rejsen til Kattegat og kysten

Hofmansgave ligger ved kysten på Nordfyn oppe i hjørnet mellem Kattegat og vest for det fjordsystem, der skærer sig nordfra ned mod Odense. Vandplanterne flød så at sige rundt lige uden for døren, så Niels Hofman Bang rettede sin botanikinteresse mod vandets planteliv, han skriver: 
»Godset Hofmannsgaves Beliggenhed ved Havet og Kysternes Rigdom paa vegetabiliske Produkter havde opmuntret mig til at beskæftige mig med Algernes Undersøgelse,…«

Da Hofman Bang præsenterede den unge indlandsjyde og akademiske naturforsker in spe for den rige mangfoldighed og den uudforskede verden i Kattegat og Odense Fjords tangflora, forlod H.C. Lyngbye aldrig igen vandets  plante- og dyreliv. Han specialiserede sig i algerne og bosatte sig altid siden tæt på havet. 
Lyngbye zoomede ind, trods næsten blind på det ene øje. Hofman Bang skrev: 
»… og da jeg ofte bad Lyngbye om at aftegne de nye eller mindre bekjendte Arter, som bleve fundne ved Kysten, fik han derved Lyst til mikroskopiske Undersøgelser af en Plantegruppe...«

Med de nye muligheder med vandplanter, mikroskop og gode fysiske faciliter i dagligdagen på Hofmansgave gik Lyngbye til indsamlingen, analyserne og beskrivelserne med sin vanlige flid, omhyggelighed og skarpe hukommelse. 
Han korresponderede jævnligt med professor Hornemann om sine fund, sendte ham beskrivelser, tegninger og ikke mindst indsamlede planter. Lyngbye supplerede således professorens botaniske viden og herbarium. Fremskridtene han gjorde indenfor ”Algernes Undersøgelse” blev snart bemærket i fagmiljøet i København.

De mange vand- og vådområder langs Kattegats kyster og Odense fjord 

var et eldorado for algebotanikerne Hofman Bang og Lyngbye.

Lyngbyes netværk og de botaniske rejser

På Hofmansgave med udsigt over og adgang til det flade fjordlandskab med strande og vådlandsområder, øer og holme, kom H. C. Lyngbye til at sidde i et algologisk smørhul, men også i et socialt centrum, for både videnskabsfolk, politikere og kunstnere var ofte gæster på herregården. Så langt var han allerede kommet, båret af sit nordjyske herbarium og sit dybe naturvidenskabelige engagement. Han kunne med denne bagage og de nye muligheder på Hofmansgave udbygge og styrke sit voksende netværk af akademiske naturvidenskabsmænd og personer øverst i det danske samfund.

Jernværksejeren Jacob Aall og godsejeren Niels Hofman Bang var ungdomsvenner og 

havde siden etableret en direkte handelsforbindelse mellem Nordfyn og Sydnorge. 

Dette bekendtskab gjorde det muligt for H.C. Lyngbye at samle alger i Norge i 1816.

Lyngbyes botaniske rejse gik også videre fra Hofmansgave rent geografisk. Niels Hofman Bang havde økonomiske interesser i Norge gennem en direkte handelsforbindelse til den kendte norske industrimand og politiker, Jacob Aall, der ejede Nes jernværk, der lå mellem Tvedestrand og Arendal. Hofman Bang og Aall havde gået i Nyborg latinskole sammen først i 1790-erne, forøvrigt sammen med Hornemann samt teologen og kvadforskeren P. E. Müller, som Lyngbye senere skulle få et tæt samarbejde med.
I 1816 ledsagede Lyngbye sin arbejdsgiver på en Norgesrejse, hvor de besøgte Jacob Aall og hvor de botaniserede sammen i de norske fjorde. H. C. Lyngbye kunne derved udvide sin algologiske herbarium og uddybe sine studier med arter fra andre habitater. Lyngbye var nu blevet en førende expert i Danmarks riges alger og tang. Han havde forlængst overhalet Hofman Bang på det felt.
Alt dette bevirkede i sidste ende, at kunne Lyngbye på sine rejser også kom til at  botanisere de færøske fjorde i sommeren 1817 og fylde sit herbarium med nordatlantiske alger, samt samle fjeldflora til Hornemanns herbarium i København. Efter denne 4 måneders rejse var han klar til at publicere sine resultater i sit omfattende hovedværk om alger og tang i 1819.

Hofmansgaves bygninger i dag 

med H.C. Lyngbyes underskrift indsat fra et brev til J.W. Hornemann.

Hornemanns genistreg

Professor Hornemann håbede i 1812 oprindeligt på, at ved at sende den unge botanikinteresserede Lyngbye til Fyn kunne han blive en givtig naturvidenskabelig diskussionspartner og faglig støtte for Niels Hofman Bang i hans botaniske aktiviteter. Dette håb foldede sig ud i fuld blomst. 
Men udover det frugtbare samarbejde og tætte forbindelse som Lyngbye og Hofman Bang knyttede til hinanden i årene frem helt til Lyngbyes død i 1837, lykkedes Hornemanns projekt bedre end han nogensinde kunne have drømt om, for få år efter stod Hornemann med et digert illustreret naturvidenskabeligt bogværk fra Lyngbyes hånd ”Tentamen Hydrophytologiae Danicae” - Forsøg på en lære om danske vandplanter. 

Denne udgivelse i 1819 på latin og med 70 kobberstukne tavler udbredte og knæsatte Danmarks riges ry indenfor naturvidenskabens viden om alger og tang i så høj grad, at kongen indvilligede i at betale hele udgivelsen og forlangte kun 30 eksemplarer til gengæld. Resten måtte Lyngbye sælge til egen fortjeneste. 

Niels Hofman Bang skrev siden om Lyngbyes store bogværk: »han …. udgav et Værk, som gjør Fædrelandets Litteratur Ære, og som længe vil blive regnet til de fortrinligste af dette Slags«.

Alt dette startede med Hornemanns idé om Lyngbyes ophold og muligheder for  naturvidenskabeligt virke på Hofmansgave. Gennem Hofman Bangs interesse for vandplanter udviklede idéen sig til at lægge op til et bogværk, der siden i mange år blev et standardværk i europæiske botanikkredse. 
Man kan sige, at Lyngbye på sin vis gentog Hornemanns ungdomsprojekt, der var bogen »Forsøg til en dansk oekonomisk Plantelære«. Den blev et standardværk blandt danske botanikinteresserede i begyndelsen af 1800-tallet. Lyngbyes botanikbog var blot mere specifik og med et internationalt sigte.

Den fortsatte støtte

Hofman Bang og professor Hornemann havde al mulig grund til at være tilfredse og stolte af dette arrangement med Lyngbye som Hofmansgaves huslærer. »Tentamen Hydrophytologiae Danicae« kan også siges for en del at være deres værk.
Denne tilfredshed viste de også siden i handling. I de kommende år fortsatte de med at støtte H.C. Lyngbye, der trods et præstekald på Djursland i foråret 1819 og i Nordsjælland fra 1827 først sent i livet opnåede at stabilisere sin personlige økonomi. Men ved vennernes hjælp klarede han sig igennem. Et godt netværk betyder alt.

---

Kilder

På Botanisk bibliotek: Breve fra Lyngbye til J.W. Hornemann og Niels Hofman Bang.

Hofmansgaves Godsarkiv på Landsarkivet for Fyn, Statens Arkiver.

Nekrolog over H. C. Lyngbye af Niels Hofmann Bang. Krøyers Naturhistoriske Tidsskrift, II, s 1-7.

Johannes Wendt-Larsen: Fra stamhus til stiftelse - Slægten Hofman-Bang til Hofmansgave 1784-1959. Udgiverselskabet Sletten 2010

Persongalleri: J.W. Hornemann - Niels Hofman Bang - Niels Erik Hofman Bang - Jacob Aall.

Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

10. marts 2017: Makkerparret Lyngbye og Schrøter 

18. februar: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

1. januar 2017:  Introduktion til "H.C. Lyngbye året 2017"