10. marts 2017

Makkerparret Lyngbye og Schrøter

En art som H.C. Lyngbye i sit store algeværk benævner »Sphærococcus laciniatus⁠« og som han fandt og tegnede den 11. juli 1817 i Hvalba på Suðuroy. Originaltegningen er på Botanisk bibliotek i København.

H.C. LYNGBYE ÅRET 2017: Da H.C. Lyngbye i 1817 havde besluttet sig for at rejse til Færøerne for supplere sin viden om det danske riges tang og alger var der ikke meget litteratur, han kunne studere, for at forberede sig på turen. Lyngbye forberedte sig ellers altid godt. Han læste og refererede flittigt til relevant litteratur i alle sine arbejder.

Da beslutningen om færørejsen var taget skriver Lyngbye d. 25. marts 1817 fra sin bopæl på godset Hofmansgave på Fyn til botanikprofessor J.W. Hornemann i København: »Hofmann eier Landts beskrivelse over Færøerne; jeg tror ogsaa han har Debes. Med disse forfattere skal jeg saasnart muligt giøre mig bekendt.« 

De to færøbeskrivelser

Lyngbye referer her til bogen af præsten Lucas Debes (1623-1675) med den omstændige titel: »Færoæ & Færoa reserata: Det er Færøernis oc færøeske Indbyggeris beskrifvelse, udi hvilcken føris til liuset adskillige naturens hemeligheder, oc nogle antiqviteter, som her til dags udi mørcket hafve været indelugt, oc nu her opladis.« udgivet i 1673, og til den mere aktuelle bog fra 1800 af præsten Jørgen Landt (1751-1804): »Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne«, der for en stor del bygger på Jens Christian Svabos (1746-1824) upublicerede færøbeskrivelse, som Landt lånte fra Rentekammeret.

Begge forfattere havde før gennem en årrække været præster i de to færøske sogne på Streymoy, mens den 71-årige Svabo i 1817 udlevede sin fattige alderdom i Thorshavn, hvor H.C. Lyngbye senere på året stiftede personligt bekendtskab med ham under sit ophold i den færøske hovedstad. 

Mere omfattende kunne Lyngbyes lektie for forberedelse til færørejsen ikke være. To bøger og måske en enkelt artikel hist og pist. Indtil da var Færøerne i store træk ukendt landområde, undtagen for nogle få personer indenfor kongens administration og den kongelige handel i Nordatlanten, samt de embedsfolk fra Danmark, der brugte de færøske embeder som levebrød eller springbræt til bedre embeder i det øvrige rige.


Her er udgaverne fra mit bogskab af de to beskrivelser af Færøerne, som Lyngbye læste før sin rejse 1817. De er også i dag vigtige kilder til færøsk historie. Lucas Debes: »Færoæ & Færoa reserata«, en faksimile udgivet i 1963, og en genudgivelse af Jørgen Landts: »Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne«, udgivet 1965.

Lyngbyes udvidelse af litteratur om Færøerne
Set fra færøsk side var det H.C. Lyngbyes store fortjeneste, at han efter sit fire måneders ophold på Færøerne i 1817 medvirkede til betydeligt at udvide kendskabet til den lille øgruppe i Danmark og helt ud blandt europæiske skolarer. Litteraturlisten for den færøinteresserede læser blev i årene efter Lyngbyes færøophold udvidet med 3 markante bøger og en række artikler med færøsk materiale, hvor Lyngbye medvirkende som central figur eller som forfatter. Den efterfølgende voksende interesse for færøske forhold affødte derefter også publikationer fra andre forfattere. Færøerne blev næsten lige så trendy som Island efterfølgende i romantismens svulmende interesse for saga og vikingetid.

Men disse betydelige skrifter om færøske forhold kunne H.C. Lyngbye ikke have udført, uden et tæt samarbejde med Johan Henrik Schrøter (1771-1851), der var præst fra 1804 til 1826 i Hvalba på Suðuroy, hvor Lyngbye besøgte ham.


Johan Henrik Schrøter dukker op de mærkeligste steder. 
Her ses han i 1849 på af de allerførste fotografier på Færøerne taget af sergent Jaeger. 
Dette daguerreotypi sendte Schrøter i Thorshavn til Sir Walter Trevelyans (1797-1879) i London. 
De lærte hinanden at kende på Trevelyans færørejse 1821. Siden skrev de sammen i 20 år. 
Fotoet blev overleveret i 1851 til Trevelyn af sysselmanden i Thorshavn, H.C. Müller, 
der rejste fra Færøerne til London for at besøge den store verdensudstilling.

Den polyhistoriske Schrøter
Thorshavnsdrengen Johan Henrik Schrøter, der med sin store og brede viden om færøske forhold erhvervet gennem hans færøske opvækst og lange aktive virke, var ligesom Lyngbye gennem hele livet flittigt og polyhistorisk interesseret i mange forskellige ting og fænomener. Selvom mange i dag betragter ham som for vidtløftig og for løst fabulerende, så er det en kendsgerning, at han med vidtspændende engagement, store energi og mange skriverier om mange emner og gennem sit enorme personlige netværk i indland og udland, dukker op i mange væsentlige og essentielle sammenhænge. 

John F. West skriver om Schrøter: »… he was a man of all-inclusive interests, was always keen to establish contact with foreigners, and he kept up a vast correspondence. Indeed, he may well have been one of the main channels through which new ideas flowed into Faroe during that great age of change, the early nineteenth century.«

Johan Henrik Schrøter er således ikke til komme udenom. Op gennem første halvdel af 1800-tallet har han samlet set medvirket til at opbygge den opfattelse af færøsk kultur, som vi har i dag. 
Vi mangler i færøsk historie det store grundige studie af denne markante og farverige personlighed. Et sådant studie kunne blive en vigtig nøgle til forståelsen af periodens mange kulturelle udviklingslinier og medvirke til forklaringer på, hvilke de veje de tog fra Oplysningstidens nøgterne økonomiske fokus til Romantikkens svulmende nationalpatos.


Lyngbye på Suðuroy

Lyngbyes kortfattede rapport over hans botaniske ture rundt på Færøerne ligger i arkivet på Botanisk bibliotek i København. Der kan man se, at han og Schrøter tilbragte et par ugers tid sammen i Hvalba i juli måned 1817. 
Snakken har nok gået livligt i præstegårdens stue om de mange emner i tiden, som de så levende interesserede sig for. Lyngbye kom som et frisk pust med den seneste sladder fra guldalderens turbulente København samt med en opdateret viden om de akademiske miljøers landvindinger og tendenser. Schrøter kunne bidrage med talrige oplysninger om færøske forhold til Lyngbyes omhyggeligt skrevne dagbøger.
De følgende år efter Lyngbyes hjemrejse korresponderede de jævnligt i forbindelse med forskellige bogudgivelser og artikler om færøske forhold.  

H.C. Lyngbye overværede en grindefangst, da han besøgte J.H. Schrøter i Hvalba på Suðuroy. Han tegnede søndag den 6. juli 1817 grindehvalen og publicerede senere en videnskabelig artikel om grindehvalen i Tidsskrift for Naturvidenskaben, som også J.H. Schrøter leverede materiale til. 

Makkerparret Lyngbye og Schrøter

Kombinationen mellem J.H. Schrøters omfattende og vidtfabulerende færøkendskab og H.C. Lyngbyes nøgterne naturvidenskabelige tilgang til data og tekst var grundlaget for det gode samarbejde. Lyngbye var en grundig og penittengryn korrektør af Schrøters tekster, og den indbyrdes tillid var så stor, at Lyngbye for det meste fik frie hænder. Han stod for redaktionen, korrekturgang og trykafvikling af to bøger hos den kongelig privilegerede bogtrykker Elmenhoff i Randers. 

For Lyngbye var bogtrykkeriet lige om hjørnet, eftersom han da var præst i Gjesing små 30 kilometer øst for Randers. Schrøter derimod sad på fjerne Suðuroy med langsomme ustadige nordatlantiske postgange uden mulighed for den tætte kontakt til udgiver og trykker, som bogproduktioner altid kræver.

Makkerparret Lyngbye og Schrøter supplerede således hinanden og var en central del af det omfattende skolare netværk, der i disse år udviklede og udbredte viden om færøske forhold. I denne skolare sammenhæng kunne de samarbejde og publicere værker, der ændrede udlandets opfattelse af Færøerne. Dermed skabte de sammen en solid platform for de følgende generationers arbejde for at bringe færøsk kultur til hæder og ære. Jeg vil senere her på siden omtale de publikationer, som Lyngbye og Schrøter sammen fik udgivet og hvordan de blev realiseret.

Lyngbyes og Schrøters beskedne eftermæle

Både Schrøter og Lyngbye blev af det sene 1800-tals nationalister kørt ud på et sidespor og deres mangeartede aktiviteter gik næsten i glemmebogen, selvom disse to markante kulturpersonligheder aktivt lagde selve det fundament, som den færøske nationalromantik byggede sit kulturelle og senere politiske projekt på. 

Grundene er til dette kan være mange, men centralt i denne neglicering og bevidste forglemmelse, står den evige rasende kamp om færøsk ortografi og den ophøjede betydning som senårhundredes nationalister tillagde udformningen af skriftligt færøsk. Ortografiske petitesser var også dengang nationalisternes foretrukne kamparena, hvor de kan opnå status og magt gennem politisk korrekt sprogbrug. 

Schrøter og Lyngbye brugte til dels oplysningsmanden Svabos pragmatiske forslag til en færøsk ortografi, da de først i 1820-erne udgav deres banebrydende publikationer, der forøvrigt var de første bøger på færøsk nogensinde. Denne lydbaserede ortografi var ikke god tone i eftertidens fuldtonede romantiske og etymologiske sprogopfattelse, hvor ingen ustraffet staver færøsk forkert. 

---

Kilder:


Lucas Debes: Færøernes beskrivelse. Munksgaard 1963.

Jørgen Landt: Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne. Einars prent og forlag 1965.

H.C. Lyngbye: Om Grindefangsten paa Færöerne, tilligemed Bidrag til Grindens Naturhistorie. Tidsskrift for Naturvidenskab 1826.

John F. West: The English Letters of Pastor Schrøter. Fróðskaparrit 1970. 

På Wikipedia: Lucas Debes  - Jørgen Landt - Jens Christian Svabo - Johan Henrik Schrøter 

På Botanisk bibliotek: Lyngbye botaniske dagbog - Breve fra Lyngbye til Hornemann

The Trevelyan Diary. University Library, Newcastle-upon-Tyne.


Flere tekster fra H.C. LYNGBYE ÅRET 2017:

10. marts 2017: En skotsk færøbeskrivelse: Om færøsk monopol- og frihandel

6. februar 2017: Plantelæren, Hornemann og H.C. Lyngbye

25. januar 2017: Beskrivelse af et portræt

17. januar 2017: Havets lysning

Ingen kommentarer:

Send en kommentar